Motorcykeleventyr.dk

En Historisk Indkøbstur 04/07-2013

F800´eren klar til afgang

Jeg har længe manglet et par nye offroad støvler, og havde besluttet mig for at jeg ville køre en tur til Kiel og prøve et par. Mine gamle støvler, købt i Louis for 3-4 år siden til 500 kr. er de bedste jeg nogensinde har ejet. De har indtil for et par måneder siden været tætte som gummistøvler, været gode og gå i, og haft beskyttelse de rigtige steder. Men, men, men, de bliver selvfølgelig ikke produceret mere = øv! Jeg har kigget på mange forskellige mærker cross/enduro/adventure støvler, læst utallige tests af brugere og er kommet frem til at de i Polo har et par, der uden at have prøvet dem, passer til mit behov, penge- og brugsmæssigt.

MEGET mørke skyer truede fra alle sider

Kl. 10 kørte jeg fra Vejle mod Kiel. Planen var egentlig at jeg ville have taget Hærvejen til grænsen, men på grund af regn, valgte jeg at komme sydpå hurtigst muligt. Det skulle vise sig at være en dum idé, da jeg omkring Haderslev kom i en 10 Km kø, der til tider stod helt stille. 30 minutter senere, var køen helt opløst, og der kunne igen komme lidt fart i dækkene.

Klar til shopping i Louis

Vel ankommet til Polo i Kiel, mødte jeg et andet hold danskere, som jeg snakkede lidt med, mens vi fik tømt vores sodavand. Inde i forretningen, gik jeg rundt og kiggede på diverse uundværlige dele, og fandt støvlerne. Fik dem afprøvet og var hurtig klar over at det skulle være dem (Pharao Enduro). Andet end støvlerne, blev det ikke til, men da jeg også havde lagt Louis ind i planerne, kunne det jo være der var lidt spændende, jeg skulle have med derfra.

Svag rygrad gjorde jeg gik ud fra Louis forretningen med et ”rejse håndklæde”, ”motorcykelstrømper” og kædespray. Endnu engang stødte jeg ind i det danske par.

Fronten af U995

Jeg havde hjemmefra lavet en rute syd om Plön, som jeg ville have kørt efter shopping besøgene, men på turen fra Vejle mod Kiel fik jeg lyst til at se den Ubåd der står i nærheden af Kiel. Der blev googlet en adresse, og ruten gik mod Laboe, hvor Ubåden står, ca. 20 Km østlig retning fra Kiel. Jeg har været ved ubåden som barn, og det var fedt at genopleve en tur gennem den igen. Godt nok synes jeg den var kæmpe mega stor dengang, og må nok sande at ”verdenen” på mange måder er blevet lidt mindre.

F800GS & U995
Pludselig væltede der soldater ud af Ubåden
Små senge & "døre"
Det her kræver overblik!

Fra Laboe, gik turen igen hjemover, på hovedvej til Eckernförde, derfra til Flensburg, og dernæst forbi grænsekioskerne. Her mødte jeg så det danske par for 3 gang.

Hjemme igen 9 timer senere, har jeg kørt knap 500 Km, brugt 1500 kr på uundværlig udstyr, og en masse benzin. Skide lækker dag – Det er fedt at være Biker!!!!!!

Ubåd info:

http://www.deutscher-marinebund.de/u995_geschichte.htm

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Ieke Atsma | Svar 05.11.2013 18.59

Was there last year to with a friend and visit the boat, impressive.
Greetings from Holland. Ieke

Søren 05.11.2013 19.39

Hi Leke

Went there as a kid, and it seemed so much bigger, but still very impressive! Thx for The comment, greetings rigth back to you

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.09 | 00:07

Hej Chris - Vi er helt på bølgelængde og er fuldt ud tilfredse med vores sæt. Dejligt at høre andre har samme erfarringer som os. Selerne har vi dog ikke prøvet

...
26.09 | 17:45

Jeg har kørt 10000 km, med mit Rev’it Sand 3.
Kørt i 30 graders varme og skybrud i Danmark, er super glad for mit.
Har monteret selerne dertil, det duer

...
14.08 | 17:51

Hvis der er en som kunne tænke sig at gennemføre en lignende tur og har brug for et off-road/gruskørsels kursus kan man få min billet med 20% rabat (Xpedit)

...
01.08 | 20:56

So far - skide lækkert! Pasformen er blevet endnu bedre, masser af lommer, gode udluftningsmuligheder og vandtæt. Det lover rigtig godt!

...
Du kan lide denne side