Xpedit Adv. Dag 1

Jeg har engang hørt, at man skal øve sig mindst 10.000 timer for at blive god til noget. Og at man skal smage på ting 7 gange, før man ved, om man kan - eller ikke kan - lide dét. At øvelse gør mester og at vejen i virkeligheden er målet…

Det var ikke disse tanker, der fløj igennem hovedet på mig, da jeg smed min krop ud af sengen kl. 05:15 lørdag morgen for hurtigst muligt at slukke mobilen, som var indstillet på vækning! Det var mere en blanding af omsorg for resten af hustandens beboeres søvn og en  forventningens glæde, der fyldte min krop.

Dagens program stod i motorcyklens og eventyrets tegn – mødes med Søren kl. 06:00 på tanken i Skærup (E45 syd for Vejle), 06:15 mødes med 2 andre morgenfriske eventyrer, 06:30 afgang mod Fyns land for at mødes med endnu 2 og så videre mod destinationen; Xpedit Cph. i Farum.

Vi ankom omkring kl. 09:15 til morgenbrød og varm kaffe, hvilket var tiltrængt efter en temmelig kold tur på tværs af Kongeriget. Temperaturmåleren på min nyerhvervede BMW F800GS, som jeg havde hentet dagen i forvejen, viste 2,5 grader flere steder under overfarten – og så lidt regn efter Odense og massiv tåge over Storebælt til Korsør, hvor himlen bare blev lysere og lysere til ankomsten hos Xpedit, hvor solen skinnede klart fra en blå himmel.

Der var vel allerede ankommet 30-40 andre forventningsfulde motorcyklister, da vi kørte ind på p-pladsen. Alle var som os kommet på maskiner, der er bygget til at blive brugt til andet end asfalt. Ikke at der er noget i vejen med det, asfalt altså, men dagen i dag var bare viet til noget andet. Nemlig; Farum grusgrav!

Xpedit havde i forbindelse med turen til Adventure Days i Säfsen taget initiativ til Adventure Course – Modul 1 og 2 – Et køreteknisk kursus opdelt i 2 moduler, med udgangspunkt i grundprincipperne for endurokørsel. Og vi, Søren og jeg, var blevet inviteret med som kameramænd, hvilket absolut ikke gjorde oplevelsen mindre – uden dette lille hverv, kunne vi måske have lært lidt mere af de dygtige instruktører, men som med pigen og sporvognen, så kommer der altid en chance til!

Dagen gik fra da af i fuld firspring og ud over stepperne. Deltagerne var delt ind i 3 grupper med forskellige udgangspunkter – fra helt nye i disciplinen off-road kørsel til lettere øvede og dem der var dér for at prøve nye grænser og/eller motorcykler af. Der var 7 prøver, som alle kunne få lov at komme igennem, en fin introduktion fra instruktørerne om hvordan man håndterer en mc væk fra asfalten, hvordan den sættes op til opgaven og hvad man skal være særlig opmærksom på. Fra da af var der kun lutter smil, glimt i øjnene og sved i folks ansigter, nå ja, og så lidt sand og mudder!

Forplejningen havde Xpedit Cph. sørget for, da man bliver både tørstig, sulten og vældig sukkertrængende af at arbejde med motorcyklen i både sand, på grus og græs, og op og ned af bakker og skråninger – og helt vild glad i låget J Det kunne tydeligt mærkes på alle deltagerne, når de landede til en kort snak i de indlagte pauser.

At bruge spalteplads og tid på at beskrive turen hjem til Vejle-kanten igen – på asfalt – det gider jeg ikke! Jeg vil bare sige, den var hele  vejen værd, vi blev dygtigere motorcyklister med plads til forbedringer og hele dagen smagte af mere..

Tak til Xpedit for en dejlig, lærerig og møgbeskidt dag!

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Thomas B | Svar 14.04.2014 23.58

Flotte fotos. Det lyder og ser ud til at have været en god lærerig dag. Tak for beretningen, jeg vil se om jeg kan komme med på næste hold.

Søren / Motorcykeleventyr 18.04.2014 15.01

Det var en rigtig fed dag!!! Kan klart anbefales !!! Se videoen fra dagen under....Videoer

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.08 | 17:51

Hvis der er en som kunne tænke sig at gennemføre en lignende tur og har brug for et off-road/gruskørsels kursus kan man få min billet med 20% rabat (Xpedit)

...
01.08 | 20:56

So far - skide lækkert! Pasformen er blevet endnu bedre, masser af lommer, gode udluftningsmuligheder og vandtæt. Det lover rigtig godt!

...
01.08 | 19:57

Hvad siger i til Sand 3?

...
10.07 | 22:20

Hey AIA og Far
Sikke en dejlig besked at få. Glæd jer for Norge er fantastisk!!! Vi er glade for at kunne hjælpe!

...
Du kan lide denne side