Motorcykeleventyr.dk

Motorcykeleventyr i SydNorge

Motorcykeleventyr i Syd Norge med brødrene Andersen, blev den første motorcykeltur sammen, brødrene imellem. Den første tur var en 4 dages tur der gik til Stavanger området i Norge, senere fulgte en længere tur på 7 dage i en mere Nord Østlig retning blandt andet til Telemarkens flotte vidder.

Rute 1 Kristiansand til Stavanger – 324 KM

Jeg hentede Allan på bopælen, vi var begge spændte på hvad den kommende tur ville byde på.Vores sammensætning af motorcykler, Allans, en Honda NX650 Dominator, og min en Honda VFR 750 F, gjorde at vi ikke skulle ud på veje der ikke var asfalterede, selvom Allan gerne ville have mig lidt mere over i den ”grøft”.  Turen fra Vejle til Frederikshavn fik vi hurtigt kørt, og spændingen steg allerede da vi kørte ombord på færgen. Ingen af os havde nogensinde spændt en motorcykel fast på en færge. Vi var i tvivl om hvordan og hvor meget en motorcykel skulle spændes fast. Heldigvis var der en anden motorcyklist med på færgen, en Nordmand, som hurtigt fik forklaret os proceduren.

Fredag morgen landede vi i Kristiansand (inden hurtigfærgernes indsættelse), friske og klar til eventyr.

Vi havde hjemmefra planlagt ruten så tæt på kysten som muligt, med masser af stop. vi havde ikke reserveret noget sted at overnatte i Stavanger, som vi også havde valgt som base, og måtte bare tage det som det kom.

De smukke fjorde, rå klipper og andre indtryk overtog hele tiden hinanden på imponerende vis, og kilometerne fløj af sted mod Stavanger. Det er så smukt langs kysten, at vi var fristet til at stoppe hele tiden for at fotografere, og bare nyde det. Ruten gjorde dog at vi ikke kunne stoppe hele tiden på trods af at vi ”kun” skulle køre 324 Km. ”vi som danskere er ret lette at imponere, og der skal ikke mange bakker, klipper og fjorde til før vi kan mærke smilene under hjelmen blive endnu større.. Allerede inden vi kører ud af Kristiansand er der klipper, og den flotte natur bliver bare bedre og bedre.

Lindenes Fyr ligger i starten af ruten, er Norges sydligste punkt, ældste fyrtårn og går også under navnet ”Sydkap”. Området består praktisk talt udelukkende af klipper, sten og kløfter, og er virkelig fascinerende og indtryksfuld. Det må ha været et kolossalt arbejde at lave et vejnet her, men godt for blandt andet os motorcyklister, for vejen er fænomenal, og en ”must drive” rute.

Videre går den fantastiske rute til Soange, hvor vi drejer til venstre på vej 401, mod Lyngedal. Her venter der os en nærmest alpin strækning, med højdeforskelle og strækninger der indeholder hårnåle sving – en fryd!

Ved Lyngedal kører vi videre på Rv43, lidt mere roligt, men med en smuk tur langs Lyngedalfjorden. Efter ca. 20 km drejer vi ind på 465, og her bliver det igen en rute der gør at vi som motorcyklister ofte vælger Norge som destination.

Ruten går på små veje, hvor vejene nærmest er hugget ind i klipperne, og samtidig går så tæt på vandet at man indimellem tror man får våde tæer. Vej 465 er også et godt eksempel på at når der står max 60 km/h, så skal/kan man ikke køre hurtigere end det tilladte, dels på grund af vejens udformning, men sandelig også fordi der er så meget at kigge på.

Fra Flekkefjord til Egersund er der på ”Nordsøvejen” ca. 55 km, som man egentlig har lyst til bare at køre igen og igen. Så smukt er landskabet, og så fedt er det her at køre motorcykel.

For at komme til Stavvanger skal man vælge om man skal følge E44 fra Sandnes langs Gansfjorden, eller om man skal fortsætte med det ene ben i Nordsøen som vi gjorde, over Orre og Tananger på 507, 510 og 509. Vi vil dog klart anbefale de små veje frem for E44´eren.

Vi ramte Stavanger sidst på eftermiddagen og kunne ikke finde et sted at overnatte, alt var umiddelbart optaget, god planlægning vi der havde lavet. Vi kørte fra BB til BB, og alle hotellerne i nærheden af centrum blev tjekket. Efter 2 timers kørsel, og lidt ringen rundt fik vi et hotel værelse med morgen buffet, og endda til rimelige penge. Det var også på tide, da vi efter en lang indtryksfuld tur var trætte og mætte af alle oplevelserne.

Aftenen blev brugt på en tur til Stavanger centrum, hvor vi spiste aftensmad, så den gamle smukke bydel og flere af de andre seværdigheder Stavanger byder på.

 

Stavanger-Prædikestolen retur – 99 Kmft

Dagen startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, og en smuk blå farve på himlen. En bedre start på dagen, hvor vi skulle ”bestige” Prædikestolen kunne vi ikke ønske os. 

Allerede kort efter vi var kørt ud af Stavanger, mødte vi veje, som vi stort set havde for os selv. Vi har omkring 50 Km smukt landskab vi skal køre, og Høgsfjorden vi skal krydse med færge, inden vi er der.

Da vi rammer færgelejet ved Lauvvik, oplever vi igen den positivisme der er overfor motorcyklister i Norge. Vi får lov til at holde i første række, og slipper derved at skulle køre bag alle de andre, når vi ligger til land på den anden side af fjorden.

Færgepriserne er ret billige, dog skal man forvente ventetid – på denne rute er der op til 40 minutters ventetid. Udsigten fra færgen var enorm smuk og kan ikke beskrives med ord.

 

Wow ;-)

Vel ankommet til parkeringspladsen, og det tætteste på Prædikestolen man kan komme med motorcyklerne, får vi skiftet motorcykeltøjet til lidt lettere og mere ”gå venligt” tøj. Det er super vejr i dag, og vi har lidt mad, frukt og vand med, der skal nydes undervejs eller oppe på Prædikestolen. Vi har begge læst og hørt meget om oplevelsen ved at stå på denne kæmpe klippe der hæver sig udover Lysefjorden i 600 meters højde.

 Vel afsted på ruten, kommer sveden ret hurtigt frem. Det første stykke stiger ikke så kraftigt, men ret hurtigt, begynder det at gå over ”stok og sten”, og egentlig mere sten end stok.

Omkring halvvejs på ruten, ligger der to søer, så hvis vejret og sæsonen er til det, så husk badetøj.

Turen op til Prædikestolen er cirka 5 km hver vej, og  tager omkring 2 ½ time at vandre. Det er absolut alle anstrengelserne værd, og en oplevelse af ubeskrivelig karakter, at stå på toppen og kigge ud over Lysefjorden. Der er ingen kiosker eller boder på toppen, og man skal derfor huske selv at proviantere inden man forlader parkeringspladsen.

Der er ingen afspærring, eller andre sikkerhedsforanstaltninger, så alt foregår på egen risiko. Den sidste del af ruten går helt ude på kanten af klippen – Fascinerende !

Afrunding

Motorcykelkørsel her er noget helt fantastisk. Super strækninger med utrolige udsigter, og landskaber med stor variation, er noget af det der først og fremmest trækker os til Norge. Første highlight på ruten er vej 460 fra Vigeland til Lindesnes, derefter den første del af ”Nordsøvejen” RV44 til Egersund. Fra Egersund, kan man komme helt ud til kysten og de små hyggelige fiskerbyer. Turen fra Stavanger til Prædikestolen med færgeoverfart, masser af skove, og endelig vandringen er et must hvis man er i nærheden.

Turens varighed på 4 dage var perfekt til en forlænget weekend på Norges utrolig lækre veje, og samtidig havde vi lækkert vejr trods årstiden (september måned) og tiden til at komme ud til Prædikestolen var en kæmpe oplevelse som aldrig bliver glemt.

Denne tur har været fundamentet for de oplevelser vi sammen har haft og vil få på ryggen af vores motorcykler. Vi var begge enige om at vi slet ikke havde set nok af Norge, og der skulle ikke gå lang tid inden vi igen stod i Troldenes land.

 

Forord til Tur 2

Turen til Norge var denne gang blevet forlænget med et par dage. Vi rådede over 7 dage (juli) i det pragtfulde motorcykelland, og havde hjemmefra lavet lidt forskellige ruter, dog med mulighed for at ændre eller lave afstikkere fra ruten. Denne gang ville vi starte med Lyseboten, der ligger i bunden af Lysefjorden, derfra køre Nordvest på til Rjukan i Telemarken. Mellem de to rejser var min Honda VFR skiftet ud med en Yamaha XTZ660 Ténéré. Allan havde fået mig overbevist om alle de muligheder en adventure motorcykel giver. Vi skulle denne gang bo i telt, og Havde med en mere offroad venlig motorcykel nu mulighederne for at komme lidt væk fra asfalten når lejligheden bød sig.

Kristiansand – Lysebotn – 241Km

Turen fra Vejle til Frederikshavn blev hurtigt kørt. Masser af andre motorcyklister havde fået samme gode idé som os. Vi landede i Kristiansand og første del af ruten ventede forude. Forventningerne var store, og vi blev ikke skuffet.

Vi bliver lige begejstret hver gang vi kører i Norge. Det er utroligt man ikke skal længere væk hjemmefra før der er så fede veje, og sådan en varierende smuk natur, som vi ikke kender fra Danmark, og dermed ikke sagt der ikke findes gode motorcykelveje i Danmark.Vi havde valgt at køre op til Sirdal, igennem det maleriske Sirdalen, og videre derfra til Lysebotn.

Sirdal er Norges sydligste højfjeldsområde, sikke en start på turen, at komme igennem sådanne et område. Der blev tid til lidt fotos, og frokosten blev indtaget på en bænk foran to kæmpe fjelde – Wow.

Turen gennem Sirdalen, faktisk siden vi kørte fra Kristiansand, har været en kæmpe oplevelse. Vi lavede ikke mange afstikkere, da turen igennem dalen i sig selv er utrolig smuk, omgivet af høje fjelde og flot natur.

Efter Sirdal kørte vi videre mod Amli, på Lysevegen, Sinnes og i Fidjeland drejer vi mod Lyseboten. Sikke et landskab her oppe på toppen, så stort og uberørt. Det højeste sted når hele 932 meter over havets overflade. I denne højde er der rigtig meget sne i vinterperioden, og selv i juli, ligger der stadig sne enkelte steder. Vejen er normalt åben maj til november.

Naturen over toppen er en stor blanding af grønne områder, rå områder, store vidder, små snoede veje, og så mødte vi ikke ret meget trafik - Fantastisk!

Inden nedfarten til Lyseboten, gjorde vi holdt ved en meget idyllisk beliggende restaurant, der ligger med udsigt ud over Lyseboten, og endnu bedre de 27 hårnålesving der venter os. Turen ned til Lyseboten var ikke mindre end fantastisk. Det tog os cirka en time inden vi nåede bunden. Hårnålesving efterfulgt af svimlende udsigter, selv i tunnelen vi kørte igennem er der hårnålesving. Man skal være en anelse varsom med højre hånd, og helst kende sin motorcykel godt, inden man begiver sig ud på denne fantastiske nedkørsel. Vi nåede Lyseboten by, og kørte nu efter campingpladsen. Sikke en oplevelse at køre den tur, og det bedste var at vi dagen efter skulle samme vej tilbage, 27 hårnålesving, over fjeldet, og videre øst på mod Tuddal.

Lyseboten camping ligger simpelthen fantastisk, i bunden af Lysefjorden, og med udsigt til både fjorden, vandfald og klipper. Udover motorcyklister, er det et yndet sted for Basejumpers. Der er mulighed for at sejle med færge fra Lyseboten til Lauvvik, ellers er der kun den skønne vej med de 27 dejlige hårnåle sving til Lyseboten.

Vi fik slået vores telte op for første gang, og selvfølgelig skulle den ene fiber stang flække, nok et lidt for billigt telt vi havde købt til turen. ”men, Det er vel derfor man har gaffa tape med”. Stangen blev repareret, teltene sat op, og trangiasættet med maden sat i gang. På campingpladsen er der en hyggelig lille bar. Efter sådan en tur vi har haft i dag, smager Øllene helt specielt.

Da vi kom tilbage fra baren, havde vi fået en nabo, der også var af sted på motorcykeltur. Han fortalte at han havde været af sted ugen inden vi kom, og at det var første dag han ikke kørte i regn. Det så ud til at brødrene Andersen igen var heldige med vejret. Vi delte lidt rødvin og snacks med gutten, der sjovt nok også kom fra Vejle. Vi gav 130 kr. pr mand for en overnatning på campingpladsen, og det kan varmt anbefales, selvom prisen på en fadøl var 50 Kr.

Lyseboten til Hogstuhl – 258 Km

Vi vågnede af varmen i teltet, udenfor var himlen blå, temperaturen høj og en ny dag med super kørsel, blandt andet på Suleskarvegen ventede os. Vi fik hurtigt pakket teltene og tingene sammen, spist lidt morgenmad, taget afsked med vores ”MC-nabo” og Kl. 10.45 var vi så klar til afgang. Campingpladsen ved Lyseboten var en god oplevelse, og kan anbefales. 

Forude ventede gårdsdagens 27 hårnålesving, bare i omvendt rækkefølge, hvilken start på dagen!

Turen op fra Lyseboten, var en helt anderledes oplevelse, end at køre ned. Fuldt fokuseret på de spændende sving, og i total harmoni med vores motorcykler, sådan føltes det. Wow, hvor er Norge bare et fantastisk MC land. Vi gav os selv tid til at tage masser af billeder, kravle rundt på klipperne, og nyde det perfekte vejr og landskab. En smukkere dag at køre vestpå, med oplevelserne fra Lyseboten i ryggen, kunne ikke ønskes.

Efter at vi passerede højfjeldet ved Lyseboten skulle vi et godt stykke vestpå, mod Valle, og derfra mod Hogstuhl ved Tuddal, hvor vi skulle finde et sted at overnatte. Suleskarvegen er i sig selv en attraktion. Vejen strækker sig fra Brokke i Setesdal til Suleskar i Sirdal. Andre attraktioner som Kjerag Bolten og lyseboten samt Lysefjorden ligger alle i nærheden.

Med sine 1050 meter over havets overflade, er Suleskarvegen den højest beliggende vej i sydvest Norge. Vejen byder på store naturmæssige kontraster såsom snoede veje, søer, dæmninger, rå klipper, grønne arealer, vandfald i hobevis samt en utrolig natur, igen en strækning man kunne køre igen og igen.

Suleskarvegen opleves ofte med sne i vejsiderne og selv i sommerperioden kan der være sne. Netop på grund af sneen, er vejen kun åben fra midt i maj til starten af november.

Varmen var i dag tæt på de 30 grader, og med alt motorcykel tøjet på, bliver det hurtig en varm fornøjelse. Ved Valle ventede der os overraskelse der kølede det hele ned. Honnevje raste- og badeplass ligger cirka 2 km nord for Valle centrum, på hovedvej 9, og endda på ruten vi hjemmefra havde planlagt, tilfældigt, men lækkert. Pladsen bliver af mange kaldt for Norges bedste rasteplads, ikke underligt, da den har et utroligt smukt badested, gode toiletforhold, og en fin rasteplads, lige hvad vi trængte til. Perfekt sådan en varm dag! Støvlerne blev hurtigt taget af. Den utrolig idylliske badeplads blev inspiceret, og der blev ”soppet”, til vi igen var kølet ned, og friske til at tage den sidste del af ruten til Hogstuhl.

 

Egentlig havde vi hjemmefra planlagt at skulle bo på en campingplads i Tuddal. Der ligger et par campingpladser ud til søen, og selvom det i og for sig var ganske gode pladser, var det overfyldt med campingvogne (tætpakket), meget turistet og ikke helt det vi søgte. Efter at have kørt rundt, set de forskellige steder, spurgte Allan om vi ikke skulle køre tilbage og prøve at køre op til den ”campingplads” der lå 5 Km tidligere (op af en lille grusvej), og var afbilledet med et rustent skilt.

Det viste sig at være en fremragende idé. Først ventede der os 4 Km lækker grusvej i kuperet terræn, og så en lille campingplads med en fantastisk beliggenhed, og udsigt man ikke kan andet end elske. Der var ikke mange gæster på pladsen kontra de overfyldte ”turist-campingpladser” i Tuddal. Det er jo meget individuelt hvad man søger, og for os, var det her det tætteste vi kom på naturen, samtidig med at der stadig var gode bade og toilet forhold - her oste det af afslapning, ro og idyl. Vi fandt den bedste plads, med eget bålsted, og en utrolig udsigt, med søer, klipper og skove. Teltene blev slået op, maden lavet og rødvinen skænket op. Vi blev enige om at denne plads, skulle være vores base de næste dage, og at vi så herfra ville køre ud

Tjøndegrend Rjukan Heddal retur – 242 Km

Vi vågnede igen op til en meget blå himmel og en vidunderlig udsigt. Morgenmaden blev indtaget imens vi begge sad og nød udsigten. Aftenen forinden var vi blevet enige om at bruge campingpladsen som base, det gjorde at vi ikke behøvede at pakke alt vores grej sammen, og at vi derved også kunne tage af sted tidligere. Dagens program bød på en tur forbi Gaustostolen, Rjukan, Heddal og tilbage.

Vi lagde ud med 4 km grus kørsel ud til hovedvejen fra teltpladsen, som i sig selv er en super strækning, hvis man er til grus kørsel. Derefter fulgte vej 651 op over fjeldet mod Gaustatoppen, der var utrolig smuk og bød på små veje, stigninger, mange sving, store vidder, et hobetal af fritgående får og Gaustatoppen, der hele tiden kom tættere og tættere på.

Efter opkørslen og vejen over fjeldet fulgte nu turen ned på vej 37 til Rjukan. Vi havde fra indehaveren af camping/teltpladsen fået fortalt at vi skulle køre varsomt på nedfarten til Rjukan, på grund af vejarbejde, og løst sand i de mange hårnålesving – spændende!

Vi kørte forsigtigt, og svingene krævede vores fulde koncentration, selvom udsigten nærmest hele tiden skreg ”kig på mig”. Det var en fed tur ned, og uden vejarbejdet, må det være en meget underholdende vej at køre på.

Da vi nåede Rjukan, som blandt andet er kendt for deres skifacilliteter, fjeldvandring, historie og ikke mindst tungtvandsanlægget ved Vemork, fik vi handlet lidt boller, ost og pølse til middagsmaden. Vi havde ved en tilfældighed fundet en svævebane (Krossobanen), som vi ville tage med op på fjeldet, og der nyde vores frokost i højere luftlag og med en storslået udsigt. Vi fandt i øvrigt ud af Krossobanen er Nordeuropas ældste svævebane, bygget i 1928 og foræret som en gave fra Norsk Hydro til indbyggerne, så de fik mulighed for at komme op i solen i vinterhalvåret. Turen op, var i sig selv en oplevelse, med udsigten der blev bedre og bedre.

På toppen var der skønt, og det indkøbte mad smagte fantastisk i disse omgivelser. Selvom der var et væld af vandremuligheder, var vi mere gearet til at køre motorcykel, og efter lidt fotografering og sightseeing, tog vi svævebanen ned igen. I den lille Gondol havde vi selskab af en ældre mand der kommet galt af sted på mountainbike, og virkelig havde slået sig. Han havde ikke haft hjelm og andet sikkerhedsudstyr på, og det kunne man godt se. Ikke svært at forestille sig hvor galt det så kan gå på en motorcykel!

Tungtvandsanlægget

Vi satte os på motorcyklerne, og kørte mod Rjukan Fossen, på vejen kom vi forbi det gamle ”tungtvandsanlæg”. Ved Rjukan Fossen gik vi et lille stykke for at komme tæt på det store vandfald.

Derfra kørte vi igen tilbage til Rjukan og derefter mod Heddal. På vej 37 langs søen mod Heddal fandt vi et idyllisk sted vi kunne bade. Motorcykeltøjet blev smidt og vi var mere end klar til at komme under vandet. Desværre så er familien Andersen vist udstyret med over sensitive fødder og de spidse sten gjorde vi ikke kom længere ud end til knæet, meen lidt har vel også ret ;-) ”Hvem der bare havde haft et par klipklappere".

Efter en velfortjent pause gik turen videre mod Norges største Stavkirke der menes være bygget i 1200 tallet, der ligger i Heddal. Sikke et håndværk, meget fascinerende! Vi fik taget en masse fotos af vidunderet og brugt en times tid, på at bese den imponerende kirke.

Tiden var kommet til at vende motorcyklerne mod basen. Ruten gik samme vej tilbage, men hvor vi kørte på vest siden af søen Tjinnsjø herned, gik ruten vestom på vej 364. En perfekt vej med en nærmest nybelagt asfalt, som vi næsten havde for os selv. Udover den smukke natur skete det endelig, vi så en levende elg, ikke en udstoppet, plastic elg, nej en vaske ægte elg stående 100 meter fra vejen i skov lysningen. Vi stoppede, steg af motorcyklerne og nød pragteksemplaret i dens element.

Efter en smuk tur rundt langs østsiden af søen, kom vi igen på vej 37 mod Rjukan, og derefter på 651 og op over fjeldet. Forbi Gaustatoppen med et kort stop ved Tuddal, hvor vi spiste en wienerschnitzel og fik en kold øl.

Vi sluttede dagen af med et hyggeligt lille lejrbål og en kop suppe Sikke en perfekt dag!

Tjøndegrend Gaustatoppen Retur – 44 Km

Dagen i dag var sat af til en kort tur på motorcyklerne, og så ellers en vandretur op til Gaustatoppen. Vi havde fra to ældre danske kvinder der også boede på teltpladsen fået ordre på at smøre os godt ind i solcreme, når vi skulle vandre, ikke en dum idé da vejret igen i dag var suverænt. Vandflaskerne var fyldt, og vi var klar til at erobre toppen, men først skulle vi den smukke vej over fjeldet på motorcykel. En rute der trods længden tilbyder mange indtryk, der gør at man gerne vil køre den igen og igen.

Vandringen op til toppen, der ligger 1883 M over havets overflade, og som er det højeste punkt i Telemarken, tog os ca. 2 timer. Der var stegende varmt, og det var krævende at gå på de spidse sten, uden rigtige vandrestøvler. På toppen var der en udsigt vi ikke kan beskrive med ord – Wow!

Gaustatoppen er det punkt i Norge, der har den bedste udsigt, målt efter arealet man kan se. Under ideelle forhold kan man overskue et område på ca. 60.000 km², hvilket svarer til omtrent en sjettedel af Norges samlede areal. Til sammenligning dækker Danmark ca. 43.000 km². Vi har forsøgt at indfange noget af magien på fotos, men det er aldrig helt det samme, den udsigt bør opleves!

Efter at have nået bunden igen, kørte vi tilbage mod Tjønnegrend, og fandt lidt sjove veje udenfor asfalten, fotograferede, legede og kørte videre. Der blev handlet lidt hos den lokale købmand, lavet mad og fordøjet endnu en kæmpe oplevelse. Vi var fuldstændig færdige, men på en fantastisk måde, fedt at have brugt kroppen på en anden måde i dag!

Morgendagen byder på opbrud, vi skal have teltene pakket sammen, og kører mod Dølemo, hvor vi vil se om vi kan finde et sted at overnatte.

Tjøndegrend Kristiansand – 240 Km

Endnu en morgen med blå himmel og godt vejr. Vi fik pakket alt vores grej sammen, og var klar til at køre fra Camping Högstuhl kl 08.45. Vi er helt sikre på at vi vil vende tilbage til denne pragtfulde plads, næste gang lejligheden byder sig. Udover en fantastisk beliggenhed er ejerne meget imødekomne og venlige overfor motorcyklister. Planen i dag var, at vi skulle køre mod Dølemo, finde et sted at slå teltene op, og så tage det sidste korte stykke til Kristiansand dagen efter. Vi fik købt lidt morgenmad og tanket motorcyklerne, og var så helt klar til at køre sydpå.

Vi fulgte vej 651 ned til E134, og videre på vej 41 mod Vrådal, der også er kendt som et yndet skisted i Norge. Som altid når vi kører i Norge er her masser af flotte strækninger. Jo længere vi kom sydpå, jo mindre blev fjeldene, men naturen er stadig utrolig indbydende, og ikke mindst vejene fantastiske. Det er også ved Vrådal søen Nisser, der er Norges 13 største starter. Søen følger os et langt stykke, og har man ekstra tid, kan man krydse søen ca. midtvejs på en kabelfærge fra Nesland til Fjone. I Bunden af søen ved byen Nissedal spiser vi vores frokost, ved et gigantisk stenbord. Planen var jo at vi skulle køre mod Dølemo, men vi ville gerne ud til Havet, når vejret nu var så fantastisk, og satte derfor kursen efter Arendal/Grimstad. Vej 41 blev afløst af vej 42, derefter 161 og E18 til Grimstad. Undervejs kørte vi forbi en masse søer, fosser og smukke landskaber. Ved Grimstad begyndte vi at kigge efter en campingplads, der var hyggelig og ikke overfyldt. Vi fandt en idyllisk beliggende plads, Breivik Camping ved Homborsund, ca. 45 Km fra Kristiansand. Vi fandt hurtigt en plads, fik slået teltene op, og kørte til Lillesand, hvor der blev handlet ind, sådan vi kunne grille. Efter indkøbsturen var der tid til en dukkert i bugten ved campingpladsen. Efter en super dag, med masser af lækker motorcykel kørsel, var vi godt brugte og faldt trætte og mætte af maden og oplevelserne hurtigt omkuld.

Afrunding

Denne tur på 7 dages varighed, gav os mulighed for at kunne udforske syd Norge endnu mere intenst. Vi havde i de 7 dage rigtig flot sommer- og motorcykelvejr, og kan kun anbefale at køre i sommerperioden. Hvis vi skal fremhæve nogle af de seværdigheder vi har planlagt efter, så er Sirdalen den første vi bør nævne. De 27 hårnåle sving ved Lyseboten, den idylliske og smukke Suleskarvegen, Rjukan med tungtvandsanlægget, Rjukan Fossen og Krossobanen, vandreturen til Gaustatoppen og de lækre veje over fjeldet. Udover det, den ufattelige smukke natur, som Syd Norge byder på.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Henrik Leisner | Svar 14.08.2017 17.51

Hvis der er en som kunne tænke sig at gennemføre en lignende tur og har brug for et off-road/gruskørsels kursus kan man få min billet med 20% rabat (Xpedit)

Aia | Svar 10.07.2017 21.34

vi elsker begge at køre på motercykel og se naturen :)

Søren - Motorcykeleventyr 10.07.2017 22.20

Hey AIA og Far
Sikke en dejlig besked at få. Glæd jer for Norge er fantastisk!!! Vi er glade for at kunne hjælpe!

Aia | Svar 10.07.2017 21.34

vi tænker på at tage på motercykel ferie i norge.men ved ikke rigtigt hvad vi vil se osv. men det hjalp denne side os med. vi er en pige på 11 og min far på 40

Rolf Dockhorn | Svar 07.07.2017 10.33

For you

Søren 07.07.2017 12.42

Ok - huge and awesome 😂😂😂

Britta G | Svar 17.08.2015 12.55

Hej. Dejligt at se jer fortælle om næsten den rute min familie kørte sidste år. Vi boede på Gausta toppen. Vi er fascineret af Rjukan og området..

Søren - motorcykeleventyr 20.08.2015 13.43

Hej Britta
Tak for kommentaren, det var en super tur og som altid utrolig smukt i Norge. Sjovt i har haft næsten samme tur

Anette - bagsædepassager | Svar 14.02.2015 12.39

Fedt. Har lige fundet gaven til min mands 60 års fødselsdag, så jeg må i gang med at planlægge. Er det nemt nok at finde overnatning - uden forud bestilling?

Allan 15.02.2015 15.09

Hej Anette, vi har oftest telt med og så er der ingen problemer. Der er jo allemandsret i Norge. Der er masser af campingpladser og de fleste har også hytter.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.09 | 00:07

Hej Chris - Vi er helt på bølgelængde og er fuldt ud tilfredse med vores sæt. Dejligt at høre andre har samme erfarringer som os. Selerne har vi dog ikke prøvet

...
26.09 | 17:45

Jeg har kørt 10000 km, med mit Rev’it Sand 3.
Kørt i 30 graders varme og skybrud i Danmark, er super glad for mit.
Har monteret selerne dertil, det duer

...
14.08 | 17:51

Hvis der er en som kunne tænke sig at gennemføre en lignende tur og har brug for et off-road/gruskørsels kursus kan man få min billet med 20% rabat (Xpedit)

...
01.08 | 20:56

So far - skide lækkert! Pasformen er blevet endnu bedre, masser af lommer, gode udluftningsmuligheder og vandtæt. Det lover rigtig godt!

...
Du kan lide denne side