Kameraet til det hele.

Jeg har i lang tid sværget til at spejlrefleks kameraer er alt andet langt overlegne. Med tiden er også smart telefonernes kameraer blevet meget bedre, og de fylder ikke meget at have med, men er stadig et stykke fra den kvalitet et spejlrefleks (også kaldet DSLR) leverer. 

Umiddelbart inden jeg skulle afsted til Marokko på Recon med BikeTravelSpain, chattede jeg i Motorcykeleventyr´s Facebook gruppe med Claus Nymann, som foreslog et “lomme-kamera” istedet for et DSLR og div. linser (det fylder ret voldsomt!). Jeg var lidt skeptisk, men Claus snakkede meget godt om dem, og lovede at udviklingen også havde været i gang på den front. Jeg læste adskillige tests af diverse kameraer, og faldt over Canon’ s G7X. Jeg har altid været glad for Canon, og det var vel det der i sidste ende gjorde udfaldet - og det har jeg ikke et sekund fortrudt!

Det var så 2 dage før afgang jeg besluttede mig for at jeg måtte have et Canon G7X med til Marokko. Det var lørdag eftermiddag og det virkede umuligt at kunne nå,butikkerne lukket, ikke godt når jeg nu var blevet tændt på at få fat i kameraet. Jeg fik skrevet til Peter Gjørup Kristensen, jeg har kørt med et par gange i Tenere-klub sammenhæng, og vidste han lige havde overtaget Photo Care i Skive, men om de havde kameraet hjemme, og om jeg kunne lokke ham til at tage ned i butikken en søndag var uvist. Jeg fik fat i Peter, som hjertens gerne ville hjælpe og søndag middag stod jeg så i PhotoCare i Skive, og var i færd med at købe mit nye kamera. Hvilken Service!!!!!

Nu havde jeg et nyt lækkert “lomme kamera” der kunne en masse, jeg ikke havde styr på, men et eller andet skulle jeg jo også lave når jeg skulle flyve afsted dagen efter.

Undervejs i flyet blev manualen gennemlæst, og som Claus tidligere havde nævnt, så var der sket meget i udviklingen af “lomme kameraer”, for hold da op man kan lave mange indstillinger på Canons G7X. 

Jeg kom hurtigt i gang med at bruge G7X til både videos og fotos, faktisk så er alle “forbi kørsler” og panoreringer fra Marokko filmene optaget med G7X. Kameraet er simpelt at betjene, har en rigtig god billedkvalitet, dybde og skarphed og en meget praktisk touch-skærm, der samtidig også kan vippes - skide smart! Kameraet har en 20 megapixel billedsensor, og optager video i 1080 - fuld HD. Zoom´en virker rigtig fint, faktisk så godt, at jeg måtte slå mig selv over fingrene for ikke at bruge det hele tiden. Bruger man foto med zoom, kan et stativ eller “Tripod” anbefales, men billede stabilisatoren virker overraskende godt uden også.

Jeg er vild med Canon’s G7x Powershot og kan i høj grad anbefale det. Jeg har ikke andre at sammenligne med, men med den kvalitet, funktioner og muligheder kameraet byder, den kompakte størrelse, samt at det kan bruges til video optagelser i fuld HD opløsning, så er jeg solgt. 

Det kan i øvrigt nævnes, at det lå i min motorcykel jakke under hele Marokko turen, var med ude i ørkenen, 42 grader varme og blev brugt rigtig meget. Jeg tog over 1200 fotos med det, samt over 10 timers video. Det er rigtig rart og let bare lige åbne lommen, hive kameraet ud og tage fotos eller video, fremfor at skulle stoppe, have rygsækken af, finde DSLR´et frem

Kamera huset er i metal, er robust og udstråler kvalitet. Det vejer ikke meget, og fylder ej ret meget, perfekt i lommen på en motorcykel jakke. 

Der er masser af muligheder for at være kreativ. Zoom objektivet med vidvinkel gør det let at få motivet skarpt og sløre baggrunden. G7X har desuden en række pre indstillede settings til blandt andet nat fotografi. 

Video funktionen er jeg vild med. Der kan optages op til 60 frames i sekundet og i Fuld HD, og det står helt skarpt. Der er også en række kreative funktioner i video delen, men dem er jeg ærlig talt ikke nået til endnu. Den maksimale længde et filmklip kan være er 4 GB hvilket svarer til ca. 30 minutters film i Fuld HD

G7X har også en indbygget Wifi, der gør det let at få fotos over på telefonen. Det kræver en App fra Canon. 

 

Specifikationer

Mål: 103, x 60,4 x 40,4 mm, 304 g (med batteri)

Skærm: 7,5 cm, 1.040.000 punkter, LCD- touch screen. Vipbar.

Lukker: 1-1/2000 sekunder

Sensor: Baggrundsbelyst CMOS af 1,0-typen

Billede: 20,2 Megapixel

Objektiv: Canon Zoom Lens Optisk 4,2x, 24-100mm, f/1.8-2.8

ISO: 125-12800

Video: MP4, ca. 6,5 billeder per sekund, 1920 x 1080/60p.

Batteri: ca. 210-310 optagelser, 240 min. afspilning

 

Canon G7X Powershot - byder på meget mere end de fleste har brug for. Nedenfor er der et par fotos fra Marokko turen.

Med til kameraet hører der et lille lækker “retro” læder etui med, oplader og et batteri. Jeg valgte at købe et ekstra batteri, da jeg have læst at levetiden på dem var begrænset, men blev overrasket over hvor længe det faktisk holdte strøm. Kun 1 dag ud af 8 havde jeg begge batterier i brug. 

Link: Photocare i Skive 

        Photocare i Skive Facebook

 

Der er mulighed for at bruge kameraet på forskellige måder. Der er Auto funktionen til familien der skal have et godt kamera, men det er også muligt at have fuld kontrol over kameraet der tiltaler entusiasterne. 

Skriv eller ring til Peter, hvis du er interesseret i at høre mere om G7X, eller have en mere teknisk viden om kameraet. 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.08 | 17:51

Hvis der er en som kunne tænke sig at gennemføre en lignende tur og har brug for et off-road/gruskørsels kursus kan man få min billet med 20% rabat (Xpedit)

...
01.08 | 20:56

So far - skide lækkert! Pasformen er blevet endnu bedre, masser af lommer, gode udluftningsmuligheder og vandtæt. Det lover rigtig godt!

...
01.08 | 19:57

Hvad siger i til Sand 3?

...
10.07 | 22:20

Hey AIA og Far
Sikke en dejlig besked at få. Glæd jer for Norge er fantastisk!!! Vi er glade for at kunne hjælpe!

...
Du kan lide denne side