Motorcykeleventyr.dk

Nordkap-tour sommeren 2014

Det er mange år siden, at Søren og jeg var på vores første motorcykeleventyr sammen. Dengang gik turen til det sydlige Norge, som sammen med en solrig sommer og en vanvittig smuk natur straks slog rødder i vores eventyrlyst. Vi har siden besøgt Norge flere gange og er stadig henrykte over vores naboland.

Da vi for lidt over et år siden begyndte at snakke om nye destinationer til en tur, kom Norge da også hurtigt i spil igen. Der er så mange steder - fjelde, veje/stier, fjorde, elve, tunneller, øer og åbne vidder – at man kan bruge uanede mængder af tid på at opleve Norge. Og vi ville gerne have lidt af det hele og så lidt mere til, men havde kun 9 dage til vores rådighed. Så der skulle vælges! Det var svært, og vi kredsede lidt om det, men da Nordkap først blev nævnt, ordet sagt, så var der ingen vej udenom; Vi skulle til det nordligste Europa. 

 

Stille tog turen form, vi snakkede og planlagde ruter, fandt interessepunkter og læste lidt om andres beretninger fra rejsen til Europas top. Vi begyndte at tale højt om turen, glæde os og pludselig var vi blevet til en kvartet, der skulle på tour. Sami og Jesper, som er gode gamle venner og motorcyklister, meldte ud, at de var friske på et ”ridt” nordpå til dér, hvor lyset aldrig går ud (6 måneder om året)!

Ruten i grove træk førte os over sundet til Sverige/Göteborg,  videre tværs over til vi næsten ramte Stockholm, og så ellers nordpå langs den Botniske Bugt for at entrere Finland via Sveriges østligste by Haparanda. Herfra gik det langs den svensk/finske grænse, på den finske side, henover polarcirklen og ind i Norge med kurs mod Nordkap som endeligt mål. Fra da af skulle ruten sydover følge Norges kystlinie længst muligt, og så ellers med færgen hjem til Danmark. Hvor svært kan det egentlig være?!

 

Dagen for afgang oprandt, der var pakket til alle former for vejrlig (endda nattefrost). Vi havde købt lidt tørfoder, dåsemad og andre nødvendigheder ind hjemmefra, hvis vi skulle gøre brug af allemandsretten, og der ikke lige lå en købmand i nærheden. 

Jesper stødte på trioen nord for Århus og afsted gik det. Vi ankom i god tid ved færgen, sludrede med andre motorcyklister, som skulle nordpå, dog ikke helt så langt. Bemærkede det helt særlige lys, der tændes i andre eventyreres øjne, når snakken falder på Nordkap, et lys der enten mindes en tur eller ønsker den. Pragtfuldt! Vi var det rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.

Efter færgeoverfarten var det bare op på maskinerne igen og så køre, køre og køre. De første par dage var afsat til ”transport” for at nå Nordkap, og alt gled som planlagt på førstedagen. Vi fulgte efter knap 1000 kilometers kørsel nogle skilte til en campingplads, som havde et lille pizzeria og et fadølsanlæg (hvor heldig kan man være??), hvor vi slog vores telte op og afprøvede vores myggenet. 

 

Vi kørte videre næste morgen efter et solidt morgenmåltid lavet på jet-boileren og et varmt bad. Planen var igen at køre flest mulige kilometer nordpå, hvilket forløb uden problemer og førte os til Finland. Her fandt vi igen en campingplads bare 3 kilometer fra vores ”transport-rute”. 

Vi havde da krydset Polarcirklen, mødt de vildeste ”kamikaze” myggesværme og undret os over lyset, der bare blev ved og ved. Vi slog lejr og bemærkede det anderledes liv, som udspillede sig på dette (efter uret) sene tidspunkt, blev revet med af tre unge mænd, som kom nede fra floden med en 10 kilo tung fisk (Søren siger, det var en laks), som en af dem havde fanget, kiggede igen på uret og konstaterede at klokken var langt over midnat, og at vi i morgen havde et godt stykke vej, inden vi nåede Nordkap. Så i teltet, i ”posen”, i sommervarmen – det var helt, som det skulle være!

På tredjedagen ankom vi så på Nordkap-Centeret ved 22-tiden efter en fantastisk dag med skønne veje. Fra vi kom ind i Norge åbnede landskabet sig og klipperne og de lange øde strækninger kom til syne. Der var kørsel igennem kløfter, endeløse vejstrækninger og en blå himmel, der kun udstrålede sommer og varme. 

Wauw.. Og så kom strækningen fra Alta og ud til Nordkap, en strækning som Søren og jeg havde kigget på hjemmefra og ærgret os over, at vi blev nødt til at køre 2 gange, både frem og tilbage. Men sikke en strækning – og hvor var ærgerlserne over de cirka 240km. begge veje spildte – den er en af de fedeste og smukke veje vi har kørt. 

 Sving, klippevægge, højdeforskelle, tuneller, hav, øer, god asfalt, meget lidt trafik og før omtalte blå himmel. Og finalen på denne i forvejen skønne dag kom med opkørslen til Nordkap-centeret, hvor også første mål for turen blev nået. 

 

Efter en velfortjent øl i Centerets bar og lidt rundgang ved globusen udenfor, kørte vi igen ned og fandt efter sigende verdens nordligst beliggende campingplads, hvor vi tæt ved midnat slog lejr og fik lidt at spise og drikke i den lyse sommernat.

Dagen efter kørte vi tidligt op til Nordkap-Centeret for at tage nogle billeder uden for mange turister. Vi fik også en rundvisning og så en fremragende film om Nordkap med alle 4 (eller 2) årstider og gik så lidt rundt på området udenfor - ved 10-tiden var vi igen på farten. 

Vi kørte den føromtalte ”i særklasse fantastiske vej” igen og stoppede i Alta for at spise lidt. Det kunne efterhånden godt mærkes i kroppen, at der var blevet tilbagelagt over 3000 kilometer, at nætterne foregik på liggeunderlag og at alle deltagere har rundet de 40 år. Dagsetapen var smuk og vi rundede flere postkortlignende fjorde, nød udsigten til de sneklædte bjergtoppe og solen fra den hidtil varmeste sommer i Nordnorge. 

Vi slog et smut forbi Øksfjordjøkelen, hvor man kan sejle ud til Skandinaviens 10. største isbræ/gletcher, som har et areal på 41 km², hvilket vi dog valgte ikke at gøre, da vi stadig havde lidt kørsel, at skulle have bedrevet. Vi fortsatte syd-vestover og kørte indtil sulten meldte sig og kørte så fra og slog lejr på en græsplæne med toilet og bad i omegnen af Narvik!

Femtedagen fik en snert af ”transport-rute” over sig. Der skulle rykkes nogle kilometer langs kysten, hvis vi skulle have en chance for at gennemføre ruten, vi havde lavet hjemmefra. Det er dog lettere sagt end gjort, at æde kilometer i Norge, da der er ufattelig mange stigninger, sving, tunneller, broer og færger, som skal passes ind. Færgerne sejler dog med relativ korte intervaller og vi ventede aldrig længe på at komme afsted. Dog tog cirka 400 kilometers kørsel det meste af denne dag, som var ekstrem varm og super flot. Vi slog lejr i nærheden af Bodø eller rettere sagt, det gjorde vi faktisk ikke, for vi lejede en lille firemandshytte for billigere penge end det kostede at slå fire telte op. Det fejrede vi og tog os en velfortjent tur i baren senere på aftenen.

Der var hurtig afgang på sjette rejsedag. Lidt morgenmad, et bad, ikke ret meget pakkeri og så afsted. Destinationen hed Trondhjem og lå omkring 700 kilometer sydpå. Vi havde endnu ikke oplevet en dråbe regn, vejrudsigten lovede solskin fra en skyfri blå himmel – og det holdt. Det blev endnu en svedig dag på ryggen af GS’eren, som på hele turen kørte perfekt. Dog blev det nødvendigt undervejs at besigtige en kølig norsk elv og lige tage et dyp i en lille vandlomme for at få kropstemperaturen ned. Der var heldigvis også på denne dag flere færgeoverfarter, hvor vi kunne smide motorcykeltøjet, få noget koldt at drikke og strække stængerne. Behøver jeg at skrive, at det var hamrende smukt?! Vi nåede frem og fandt et sted at overnatte, godt brugte og svedne efter 12 timers kørsel – der var lidt støv i halsen, der skulle skylles væk..

Efter et par hede dage, hvor vi ikke havde haft plottet interessepunkter ind på ruten, men bare nydt naturen, Norge og motorcyklerne under os, så ventede der her på syvendedagen flere interessepunkter. Den første hed; Atlanterhavsvejen. Vi kunne allerede inden, vi betalte vejafgiften, mærke hvordan temperaturen faldt. I takt med dette kom havgusen kravlende ind over os fra Atlanterhavet. Temperaturforskellen var markant, så al ventilation i vores Rev’it tøj blev lukket og lynlåsen kørt hel op under hagen. Da vi så påbegyndte den knap 10 kilometer lange strækning over de 8 broer, som vi alle har set billeder af, da glemte vi alt om temperaturforskelle og standsede ved dén af broerne, som skiller sig mest ud og rangere som en af Norges mest besøgte turistattraktioner. Her fik vi gået lidt rundt og nød ikke at svede. 

Herfra gik turen så videre mod Geiranger, som ligger i bunden af Geirangerfjorden omgivet af klippevægge. Det er en fantastisk beliggenhed med en campingplads helt ud til vandet. Vejen ned til Geiranger gik af Ørnevejen, som er en herlig snoet og stejl vej med en fantastisk udsigt. Vi ramte Geiranger ved 20-tiden og slog lejr på førnævnte campingplads. Herligt!!

Ottende dag blev sidste dag med den planlagte rute og en helt fantastisk en af slagsen. Vi kørte videre af vejen, som havde ført os ned til Geiranger, men nu den anden vej op, som var lige så fantastisk som Ørnevejen, og fortsatte videre over Gamle Strynefjell vejen, der ikke er asfalteret. 

Igen kørte vi i de smukkeste landskaber og med solen som følgesvend. Vi kørte nogle hundrede kilometer og stoppede så for at spise. Det blev efter måltidet besluttet at droppe ruten herfra og køre mod Lillehammer i stedet for. Så kunne vi køre igennem Guldbrandsdalen og nyde en dag i Lillehammer.

Sidste dag stod der hjemrejse på, Søren og Sami var kørt i forvejen, for at nå en tidligere færge, mens ”de gamle” tog sig tiden til at få rundet Nordkap-turen af med ColorLines herreskønne ”Alt-hvad-du-kan spise”-buffet.

Alt i alt var det en ganske eventyrlig tur med sammenlagt 15 minutters sommerregn, alt for meget oppakning – hvem kune vide at Norge skulle rammes af den varmeste sommer i mands minde – uforglemmelige køreoplevelser og steder, vildtgående rensdyr og får, godt 6000 kilometers kørsel uden alvorlige uheld, lyse nætter og Tyskland som nye verdensmestre! Min BMW kørte fantastisk, Revit tøjet fungerede super i varmen pga. den gode ventilation, Schuberthjelmen var praktisk med sin flip-up funktion og indbyggede solvisir, mit gamle telt holdt tæt og var pakket praktisk ned i Wolfman’s duffelbag, sammen med den alt for tykke sovepose og liggeunderlaget. At ColorLine kan bringe én hurtigt over vandet til broderlandet, er en gave for alle der elsker at køre på motorcykeleventyr.. Det er ikke sidste gang, vi skal til Norge!

TIL FORSIDEN

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Senior | Svar 01.02.2017 08.11

Fantastiske billeder og godt beskrevet, jeg vil med næste gang

Peter Borggaard | Svar 16.11.2015 12.22

Hej,

Jeg hedder Peter Borggaard og bor i Frankrig. Vi er ved at planlaegge en motorcykel tur til Nordkap. Kan jeg kontakte dig jer personligt ?

Søren - motorcykeleventyr 16.11.2015 17.28

Hej Peter
Ja da smid evt et whatsapp kontakt i en mail eller viber.
Soeren@motorcykeleventyr.dk

Kristian K | Svar 31.05.2015 20.58

Hvilken dato tog i afsted ?

Allan 31.05.2015 22.38

Hej Kristian, vi tog afsted den 4.juli. Det var en super tur i fantastiske omgivelser den varmeste og tørreste sommer i nyere tid Hvor heldig kan man være??

Kristian k | Svar 31.05.2015 20.53

Hej fed rejseberetning.
Det skal helt klart prøves 😀
Hvilket program er brugt til at tegne ruten ?

Søren - Motorcykeleventyr 31.05.2015 22.24

Vi takker og bukker. Kan så absolut anbefales ! Det er et screenshot fra Basecamp (Garmin)-

Jesper W | Svar 17.03.2015 12.17

Smuk beretning, som klart fortæller, hvor oplevelsesmættet og fantastisk en tur, det var. Kan anbefales! Og øllen på Nordkap smagte ubegribeligt godt...

Jacob | Svar 16.03.2015 11.38

Fin beretning, som kun bekræfter mig i at det er en tur jeg skal på til juli. Er der et særlig godt argument for at køre op gennem Sverige og ned gennem Norge?

Søren - Motorcykeleventyr 16.03.2015 23.54

Hej Jacob
Argumentet var tiden...Det første stykke var ren transport etappe, og ruten op igennem tillader flere km om dagen end gennem Norge.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.02 | 08:11

Fantastiske billeder og godt beskrevet, jeg vil med næste gang

...
31.01 | 00:22

Vi har endnu ikke nået at prøve dem så meget af med SRC systemet, men det vi har prøvet, virker det fint. De sorterer den "rigtige støj" fra.

...
31.01 | 00:21

Hej Jane
Ja det er vi - Eneste fejl er at vi har været så længe om at indse at de er så vigtige. Allan er til den ene model, jeg til den anden

...
30.01 | 13:32

Hej.
Er I stadig lige begejstrede for propperne? Hvilken af de to slags er bedst? Fungerer de også fint med Intercom?

På forhånd tak.

...
Du kan lide denne side