On- og Offroad Motorcykeleventyr i Torre Del Mar

Motorcykeleventyr i Malaga

Søren og jeg mødte Frank ved et Åbent Hus arrangement i Ølgod. Vi var, som så mange andre, mødt op hos Xpedit for at se og prøve de nyeste BMW’er, kigge på udstyr og nyde den gode atmosfære på matriklen. 

Godt i gang med ovennævnte påkalder Frank sig vores opmærksomhed; ”Hvad med jer 2, var det ikke noget med en tur til Malaga?”, sagde den meget kortklippede og venligt udseende mand på klingende nordjysk. Joh da, Malaga og Sydspanien det lyder vel altid fristende for et par bikere?! Så vi faldt i snak. 

Som læsere af denne side vil vide, så plejer vi at køre på vores egne motorcykler, når vi tager på eventyr – vi havde på dette tidspunkt endnu ikke afviklet vores Nordkap-tour – men det skulle da ikke afholde os fra at høre, hvad denne flinke mand ville fortælle os om hans ”Smile-fabrik” i Sydspanien. Man kan jo aldrig vide, vel?! Så kunne vi måske gå på kompromis med alt det dér om at køre på egne motorcykler.

Vi lyttede, drømte lidt med og tænkte, at det lød rigtig lækkert med en sensommer-tur syd på, men vidste også godt, at når vi nåede til prisen, så var det nok bare en hyggelig snak. Troede vi..! For da Frank for anden gang svarede os på, hvad prisen for 5 overnatninger og 4 dages mc-kørsel med guide kostede, blev vi mildest talt temmelig overraskede. Hér stod en mand, Frank Jensen af Danmark, nu bosat i Sydspanien med sin hustru Bente på syvende år, som i ramme alvor fortalte (igen!) på roligt og letforståeligt dansk, at hans firma biketravelspain.com arrangerede disse ture for under 4.500 kr. – da blev det hele pludselig endnu mere interessant. 

Søren og jeg kunne ikke få denne rare mand og hans fantastiske tilbud ud af hovedet – heller ikke hen over sommeren – og da vi fik læst hans hjemmeside igennem og fandt ud af, at han også arrangerer off-road ture, da var al tvivl blæst bort sammen med efterårsregnens ankomst. 

Vi skulle til Sydspanien ultimo september og via mail, sms og telefon (altid med hurtig respons fra Frank), fik vi arrangeret en tur efter vores smag, hvilket Frank altid er lydhør over for, hvis det overhovedet kan lade sig gøre – og det kunne det; 4 overnatninger, 3 dages motorcykelkørsel med guide – 1 dag på asfalt og 2 dages off-road. Yihaaa…

 

Dag 1: Vi havde begge valgt at holde fri hele dagen, men skulle først flyve fra Billund 15.50. Jeg hentede Søren ved 12-tiden, og vi fik spist lidt frokost. Det er pærelet at komme til Billund, parkere og checke ind. Billetten kan man være heldig at få til 100€ retur, så det er værd at holde øje med. Flyveturen varede ca. 3timer, og klokken 19.45 stod vi udenfor ankomsthallen i motorcykeljakker og kampsvedte. Heldigvis var Frank allerede ankommet, og vi fik smidt bagagen og jakkerne ind i bilen (der er flere muligheder ift. at blive hentet, men det kan man selv aftale med Frank). Vi kørte ind til Torre del Mar, hvor Hotellet ligger og fandt en restaurant, hvor vi satte os udenfor på fortovet. Vi bestilte mad og en kold øl (der var 26 grader) og sludrede et par timer væk – kanon hyggeligt – og hen ved 23-tiden sagde Frank godnat, der var vi installeret på Hotel Miraya 200 meter fra stranden, med Wifi og et afhentningstidspunkt til næste dag.

Dag 2: Der var afgang kl.9.00 fra hotellet. Men før vi kørte til Franks garage, smuttede vi lige forbi en bar og fik os en kop ordentlig kaffe, et glas friskpresset juice og en “catalansk” sandwich, hvilket blev fast inventar hver morgen. Torben, som også skulle med på turen, mødtes vi med ved “Smile-fabrikken” (alias Franks garage). Frank udlejer også motorcykler og andre køretøjer, så han skulle lige tage imod en amerikansk kunde, som havde haft lejet en Honda NC700 under sit ophold i Torre del Mar. 



Vi havde taget vores hjelme og Rev’it motorcykeltøj med, så til “asfalt-turen” havde vi kun brug for et køretøj. Og køretøjer er der mange af i Franks garage. Søren, Frank og jeg valgte at køre på BMW’s 650 Sertao, mens Torben havde sin egen GS 1200 med.  Det kan virke som en underlig sammensætning, men da 75% af asfalt-turen nærmest er sving, så var der ingen problemer med at følges ad. 

Fordelen ved en guidet tur ér, at man får alt det bedste uden at bruge tid på at finde det. Frank vidste nøjagtig, hvor vi skulle hen denne dag - og jeg skal lige love for, at det var en herlig tur, han havde valgt. Vi kørte omkring 390 km. og var ved både havet og i bjergene. En anden fordel ved en guide er, at Frank inden vi tog afsted gjorde opmærksom på glatte rundkørsler, hvilket sagtens kunne have snydt (både Søren og jeg gled i de 2 første rundkørsler, dog uden at vælte, da vi var forberedte!). Da vi tog afsted på asfalt-turen, havde det ikke regnet i og omkring Malaga i 6 måneder, hvilket i byerne kan betyde noget for os, der elsker at køre på 2 hjul.  En tredje fordel ved at have en guide med er sproget. Medmindre man behersker spansk, så kan man stadig mange steder have svært ved at kommunikere med lokalbefolkningen. Selvom spanierne er meget hjælpsomme, så gør det alting lettere og mere smidigt at tale sproget. 

 

Vi spiste frokost i Spaniens højest beliggende landsby Trevélez (1478 meter over havet), hvor man er kendt for sine lufttørrede og røgede skinkekøller. Vi fik en fantastisk frokost 4 fuldvoksne mænd med drikkevarer og kaffe for lidt under 40€. Derefter nappede vi de næste 500 sving, kørte over et andet bjerg “hjemad” mod Franks garage, som jeg nu ikke længere var i tvivl om, hvorfor havde fået tilnavnet “Smile-fabrikken”. 

Da vi havde fået parkeret BMW’erne, fandt og prøvede vi offroad-udstyr, som vi skulle bruge til næste dag. Så kørte vi til hotellet og slappede lidt af, før vi kl. 21.30 igen mødtes med de andre deltagere for at indtage aftensmaden i en super afslappet atmosfære. 

Ay caramba, sikke en start..

Dag 3: Vi blev, som aftalt dagen før, hentet kl.9.00 på hotellet. Nu var Bo, en god kammerat fra Danmark stødt på selskabet. Han var kørt til Torre del Mar fra Silkeborg på sin BMW 800GS og boede nu også på Hotel Miraya. 

I dag var der lidt flere sommerfugle i maven og glæden var i højeste gear. Off-Road i Spanien på en solbeskinnet fredag med høj blå himmel og utallige muligheder for udfoldelse i et land, hvor man fra barnsben af lærer at elske motorcykler. Hvad kunne vi mere ønske os?? Det eneste der lige nu var uvist, var hvordan vi ville komme ud af det med vores ”nye” låne maskiner. I går var vi blevet positivt overraskede over BMW´s 650 Sertao, men i dag bød på helt andre maskiner – maskiner til formålet – 3 stk. Yamaha WR 250 (31hk. til 102kg.). Det skulle vise sig kort tid efter, at de til dagens tur var mere end velvalgte.

 

Før jeg kommer ind på dagens tur, som i øvrigt endte med at blive 153km. lang, vil jeg lige nævne, at vi selvfølgelig indtog vores morgenmad sammen igen og fik sludret dagen i gang, mens energidepoterne blev fyldt. Da vi ankom til ”smile-fabrikken”, var Jorge - som er off-road guiden - i fuld gang med at klargøre maskinerne. Èn af WR’erne drillede dog (hvilket siden viste sig at være et defekt kabel), så gode råd var dyre. Der manglede nu en maskine, da Frank og Jorge havde hver deres Husaberg FE390 og Søren og Bo lynhurtigt havde snuppet en Yamaha hver. Dér stod jeg så og tænkte F…, det tager de da rimelig roligt. Og det gjorde de selvfølgelig, fordi de havde styr på det – ok, planen tog sig lidt anderledes ud, men så retter vi da bare til; ”Tranquillo tranquillo amigo!”. I løbet af et øjeblik blev det aftalt, at Jorge kunne hente en kammerats GasGas, og så kunne jeg tage Jorges Husaberg. YES, sådan! Og så bør jeg i øvrigt nok lige tilføje, at Jorges Husaberg stod for første tur, siden han havde anskaffet sig maskinen. Forbandet flink fyr ham Jorge, som siden skulle brilliere ved også at være den ”legemliggjorte” GPS.

Vi drog afsted med fulde tanke og kørte ud til den kommunale ”legeplads”, hvor vi kunne øve på vores ”nye” maskiner. Det er et superfedt område ikke langt fra ”smile-fabrikken”, hvor der er bakker og skråninger, huller og spor i massevis – og man kører bare derud (svært at forstå for en dansker) og øver. Vi legede i en halv times tid, fik sved på panden, løsnede lidt op og blev lidt mere dus med maskinerne, så kom Jorge.. 

Fra Jorge ankom og de næste 15 minutter var det sidste ”kendte” eller ”normale”, jeg oplevede på Husabergen den dag! For efter det kvarter, hvor vi kørte hen til starten af dagens rute, standsede vi ved foden af ét af de ufattelig mange bjerge, der ligger i Franks baghave. Jorge drejede fra og kørte ned i en udtørret flod og stoppede i skyggen af broen, vi lige var kørt over. Han drejede hovedet kiggede os alle i øjnene med et stort smil, vendte tomlen op og fik bekræftet, at vi var klar, så sagde han Bueno, drejede rundt og vred den totaktede GasGas i bund og forsvandt i løbet af et øjeblik i en støvsky. The only way is Up, Baby! Et kort øjeblik efter dette kørte jeg for første gang på så mange sten i en udtørret flod på en motorcykel, der bare absorberede alle bump med følge af Bo, Søren og Frank i en helt ny verden af muligheder. Fantastico.. I støvskyen spejdede jeg efter det, som lignende et spor og baglygten på Jorges GasGas, fandt en rytme og gled ind i en hel anden verden af motorcykelkørsel end jeg hidtil har prøvet. Og dette skulle vise sig bare at være begyndelsen på en fuldstændig vanvittig eventyrlig dag, som sidenhen gik af småkringlede bjergveje, stejle stier (både op og ned), forbi små landsbyer med smilende mennesker og gøende hunde, igennem vandløb, ned af skrænter, over marker og af spor rundt om en smuk sø, som lå gemt lidt væk imellem bjergene.

Det var ubeskriveligt. Vi blev mere og mere fortrolige med maskinerne, og de gjorde os bedre og bedre til at håndtere de forskellige forhold undervejs. Hver gang vi holdte pause – og det gjorde vi med passende intervaller – blev der snakket og delt oplevelser og givet gode råd, som straks blev omsat i praksis. Utroligt lærerigt og sjovt! Midtvejs stoppede vi i en lille by og fik tapas og noget koldt at drikke, hvilket var tiltrængt og som alle vore andre måltider i Spanien, super lækkert. 

 

Så var det i sadlen igen og derudaf over stok og sten.. Støv, sved og solskin! Og ikke én spanier så vi, som bandede eller gjorde fagter imod os – tværtimod smilede mange og hilste – vi følte os virkelig velkomne på vores nu møgbeskidte og konstant støjende enduromaskiner. Naturligvis tog vi farten af maskinerne og undlod udskridninger, når vi passerede gårde eller landsbyer, men ellers bestemte evnerne tempoet. Og vi kørte over alt, virkelig OVER ALT!

Da vi returnerede til ”smile-fabrikken”, var vi godt brugte. Det er fysisk hårdt at køre enduro, så ben, balder og skuldre kan mærkes, og man skal være i god form for ikke at blive lidt øm i kroppen. Men ømheden i kinderne var ret vild, tænk sig at smile så meget i løbet af en dag, at det kan mærkes lang tid efter hjelmen er taget af.. 

Vi aftalte at mødes kl.21.30 til aftensmad og Franks kone var i dagens anledning med. Hun ville ved selvsyn opleve nogle af de ”tosser”, som hendes mand havde tilbragt en hel uforglemmelig dag med i bjergene. Og der blev delt så rigeligt ud af dagens oplevelser denne aften. 

Dag 4: Da vi stod op, kunne vi rigtig mærke gårsdagens oplevelser - på den ”fede” måde. Vi havde aftalt at mødes kl.8.30 denne morgen, da Frank havde noget han skulle ordne om eftermiddagen, og vi kunne mærke på vores kroppe, at det ville være fint med en lidt kortere dagsetape. 

Efter vi havde indtaget dagens morgenmad, kørte vi til ”Smile-Fabrikken” og mødtes med Jorge. Han skulle i dag selv prøve at køre sin ”nye” Husaberg, da Bo ville køre asfalt med Torben, som var med på asfalt-turen den første dag. Det betød at jeg igen i dag ville få ny motorcykel, nemlig den Yamaha WR 250, som Bo havde kørt på i går. Fedt at prøve noget nyt igen! 

Det havde regnet om natten, så det var et helt nyt underlag at køre på - uden støv, men mega-glat på asfalten med knopdækkene, dér, hvor der stadig lå vand. Jorge signalerede hver gang, vi skulle være særligt opmærksomme på underlaget. 

 

Vi kørte først til ”legepladsen”, men det var umuligt at køre dér, da det var lerjord, som samlede sig i plamager om dækkene, og sindssyg glat. Til gengæld fandt vi ét væltet får ude på ”legepladsen”, som lå op ad en skrænt med alle 4 ben i vejret og så ud som om, at det var ved at dø. Det viste sig, efter Jorge havde klappet fåret lidt på siden af hovedet og trillet det om på maven, at det ikke var tilfældet. På Bambi-manér kom det på benene, rystede lidt, brægede et par gange og gik så i gang med at æde. Sådan! Fra dødskamp til overlevelse på 10 sekunder – det forklarer vidst udsagnet ”at være dum som et får”.

 

Så var det afsted, nye ruter, nye bjerge og passager med masser af offroad-kørsel. Som kroppen blev varm, og det gik hurtigt,  indfandt rytmen sig igen. Nu blev der vredet lidt mere i gashåndtaget i de udtørrede floder, da det ikke støvede, og sporet derfor var tydeligt. Snart befandt vi os oppe i bjergene igen, nye bjerge og nye fantastiske spor. Der blev kørt hurtigere her på andendagen, både pga. erfaringen fra førstedagen, men også pga. det anderledes underlag, som ikke skabte enorme støvskyer. 

Vi stoppede undervejs, som de andre dage, for at få lidt at drikke og spise. Her mødtes vi med nogle andre endurister – nogle af Frank og Jorges gode venner – som også var ude at køre. Én af dem, Marcello, ville støde til længere oppe af bjerget, men køre nogle andre spor end os ”nybegyndere”. Det er sagt i spøg, for det at køre sammen og have denne fælles interesse, det er i virkeligheden alt nok. Også selvom man skal vente lidt på hinanden indimellem – sporene, bjergene, vegetationen og oplevelsen er ens – niveauet er forskelligt, men det respekterer alle. 

 

Så da Søren punkterede ude i vildnisset, højt oppe i bjergene og langt væk fra alt, blev Marcello sendt afsted efter noget skum til af fylde i slangen. Så blev der aftalt et mødested og Jorge måtte igen overlade sin Husaberg, denne gang til Søren, hvorefter han satte sig op på tanken af WR’eren og trillede langsomt ned af det ret stenede spor, vi befandt os på. Endnu én gang fik vi lovprist, at vi var afsted med guides og ikke selv var strandet ”in the middle of nowhere”. 

Kort før Marcellos ankomst, begyndte det at støvregne. Vi kunne høre Marcello på GasGas’en længe før han dukkede op. Vi havde sat os i læ under et gammelt træ. Det tog ikke mere end 5 minutter, efter vi havde fået skummet i hænderne, før vi var afsted igen. 

 

Nu skulle vi have arbejdet lidt varme i kroppen igen, og det fik vi så på vejen over bjerget og ned igennem skyerne på den anden side. Det at køre i skyer mindsker selvfølgelig sigtbarheden med det samme og tempoet blev øjeblikligt skruet ned. Så tiltog regnen og vi blev enige om at køre direkte mod ”Smile-Fabrikken”, når vi var nede fra bjerget. Jeg havde personligt nogle vilde udskridninger på vej ned ad bjerget, fordi noget i mit hoved fik mig til IKKE at bruge forbremsen for hårdt, da det jo regnede. Men efter en kort pause, mindede Frank mig lige om, at det jo ikke er en gadecykel, og at jeg bare skulle få den forbremse til at grave sig ned og bide. Som sagt, så gjort! Og det gjorde alting meget lettere, indtil vi nåede asfalten.

Den sidste strækning kørte vi på alfarvej, hvilket krævede kæmpe opmærksomhed, da det var glat på knopdæk og skidtet, som havde hobet sig op på kørebanen i løbet af de sidste 6 måneder uden regn, først skulle vaskes væk. 

 

Tilbage i garagen fik vi parkeret maskinerne og afklædt os det våde tøj. Det havde været endnu en helt igennem fantastisk dag med high-speed offroad kørsel og helt nye erfaringer i rygsækken. Selvom vi tidsmæssigt ikke havde brugt så lang tid på at køre og havde haft en punktering undervejs, så havde vi næsten tilbagelagt den samme distance som dagen før. Og på intet tidspunkt, har vi kørt uforsvarligt eller med hovedet under armen, da sikkerheden er i top på turene med Frank og biketravelspain.com.

Vi mødtes alle sammen kl.21.30 til aftensmad og nød den sidste aften sammen i Torre del Mar.

Dag 5: Så blev det afrejsedag, og vi havde aftalt med Bo og hans frue Jeannie, at vi kunne spise morgenmad sammen, inden Søren og jeg drog hjemad. Frank havde sørget for transporten til lufthavnen og vi fik taget ordentlig afsked med ham dér. Han havde ”solgt” os ideen om at prøve dette i Ølgod hos Xpedit, men her i Torre del Mar og Malaga havde han i den grad overbevist os om, hvorfor man nogen gange skal huske at prøve noget nyt. Gracias amigo..

Så var der ellers bare en flyvetur tilbage og så hjem til søndagsmiddagen. Dette bliver ikke sidste gang, at Søren og jeg tager på eventyr i Sydspanien!

 

TIL FORSIDEN

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Yoda | Svar 26.12.2014 17.17

Hov jeg har glemt at sige: Fed historie, glæder mig ti lat sen i Touring Nyt

Allan - Motorcykeleventyr | Svar 09.10.2014 19.55

Det var fantastisk. Vi har faktisk snakket om, at lave en tur derned igen ved lejlighed! Det kan være, der er flere, som vil med!? Det kunne være så fedt..

Mads Villebro | Svar 09.10.2014 11.16

Super spændende fortælling! Meget inspirerende helt sikkert noget der skal prøves engang!

Mads 09.10.2014 19.59

fedt! har i dag givet Transalpen en tur igennem de sydfynske alper og drømt mig til Spanien! Glæder mig til at se videoen!

Mads

Søren - motorcykeleventyr 09.10.2014 16.41

Tak for kommentaren. Du vil ikke fortryde hvis du tager derned. Det er så vildt flot og stort og sikke veje. Vi arbejder lige nu på video fra asfalt og Offroad.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.07 | 22:20

Hey AIA og Far
Sikke en dejlig besked at få. Glæd jer for Norge er fantastisk!!! Vi er glade for at kunne hjælpe!

...
10.07 | 21:34

vi elsker begge at køre på motercykel og se naturen :)

...
10.07 | 21:34

vi tænker på at tage på motercykel ferie i norge.men ved ikke rigtigt hvad vi vil se osv. men det hjalp denne side os med. vi er en pige på 11 og min far på 40

...
07.07 | 12:42

Ok - huge and awesome 😂😂😂

...
Du kan lide denne side