Motorcykeleventyr

Hvad er en Iron Butt?

Iron Butt/Jern Bag er kort fortalt en distance der skal køres på en given tid. Organisationen er oprindelig amerikansk, og har spredt sine afdelinger i mange lande, dog ikke til Danmark. I Danmark har MC Touring Club deres egen Iron Butt, også kaldt en Jern Bag. Det er samme koncept, og hos MCTC gratis, så længe du bare er medlem. Vi har valgt den ”lette” udgave, en Iron Butt/Jern Bag som er 1610 Km der skal køres indenfor 24 timer.

Iron Butt Team 2013

Iron Butt Team 2013 består af Peter og jeg. Peter kører på en BMW R1200GS, der har fulgt ham i tykt og tyndt de sidste fem år, han har besøgt mange lande og er altid frisk på et nyt eventyr (den eneste der kunne, og var skør nok til at hoppe med på turen). Jeg kører på en BMW F800GS fra 2009, og kører alt det jeg kan komme til, både på og væk fra asfalten, i ind- og udland, og ofte sammen med Allan og Sami, resten af gutterne fra Motorcykeleventyr. Dette eventyr er dog lidt speciel, på den måde, at jeg temmelig sikkert aldrig mere kommer til at køre så meget motorvejskørsel på en tur.

Ruten

Oprindelig ville jeg alene køre 810Km ned i Tyskland, vende rundt, og have gennemført ved hjemkomst. Det blev ændret til en tur til Italien sammen med Peter.

Efter flere forskellige udkast, med ruter ind omkring Berlin til Italien, blev vi på dagen enige om at køre ”lige ned” og køre de Km ekstra der manglede, i Italien. Vores destination var Hotel Smeraldo i Lazise, ved Gardasøen i Italien. Vi fik kørt Gardasøen rundt, og landede efter knap 21 timer ved Hotellet. En stor Italiensk pizza og et glas rødvin blev spist, og bedriften Jern bag/Iron Butt ”siddesår/saddlesore” var blevet gennemført. At det endte med at blive et hotel, hænger sammen med at vi gerne ville sove i en rigtig seng efter sådan en tur, samt beliggenheden, garage til motorcyklerne og for at undgå at skulle slå telt op efter mange timers kørsel.

Efter Iron Butt / Jern Bag

De 1647 km vi ifølge vores gps´er kørte, blev kørt uden stress og jag. Vi kørte både i kø, havde rigelig med pauser, og fik kørt mindst 120 km på hovedvej.

Vi var trætte og Pizzaen smagte fantastisk.

Vil jeg gøre det igen? Umiddelbart nej, da det er meget sjovere at vælge de små veje, men omvendt så ved man jo aldrig.

Schuberth S2 hjelmene var rigtig gode at køre med, også selvom vores øre var lidt ømme, men i betragtning af at have en hjelm på i 18-19 timer, så har S2´eren klaret det perfekt. Det var enormt rart at kunne skubbe solvisiret ned, når der var brug for det, og ventilationen i hjelmen er rigtig god.

SRC kommunikations systemet var fantastisk. Vi snakkede nærmest uafbrudt i 9 timer, hvor vi ikke havde det slukket på noget tidspunkt. På sådan en tur har det været utrolig rart at kunne snakke, og have muligheden for at høre radio. Dog kunne støjen fra den andens hjelm godt blive høj, når vi kørte mere end 130 Km/t.

Pharao Sympatex Tøjet fra Polo er ligeledes både behageligt at køre med, men også et rigtig godt sæt, både når der er varmt, hvor der er masser af udluftningsmuligheder, men også ved regn og blæst. Eneste minus ved jakken, er at ærmerne ikke er foret, og man derfor skal have en langærmet på indenunder, hvis det ikke er +10 grader.

 

Heidenau K60 Scout dækkene klarede opgaven perfekt, på trods af at det ikke er dæk der er decideret beregnet til motorvejskørsel. De er meget mere glade for små veje, med og uden belægning. Dog står de godt fast i regn, og er mærket til 190 km/t.

Airhawk puden jeg har erhvervet mig, hjalp min bagdel væsentligt. Jeg har prøvet flere forskellige sæder, men synes ikke rigtig jeg sad ordentligt på dem, og er jo egentlig også glad for det der sidder på. AirHawk puden gjorde sin pligt, da jeg fik justeret den rette mængde luft (næste ingenting) i den.

Under et længere Pitstop får vi styr på kvitteringerne til dokumentationen

LIDT FACTS FRA TUREN:

 

  • BMWf800 har kørt 16 på literen i gennemsnit
  • Højeste fart 168 km/t
  • Højeste Temperatur 26´laveste 2´grader
  • Vi tog 21 timer om at køre 1647Km
  • Motorcyklerne kørte fantastisk
  • SRC systemet fra Schuberth holdte til snak i 9 timer i streg !

 

Links

Polo Motorrad: (http://www.polo-motorrad.de/)

Schuberth Danmark: (http://schuberth.dk/)

HeidenauDæk: (http://www.reifenwerk-heidenau.de/)

Hotel Smeraldo (http://en.hotelsmeraldo.info/)

AirHawk: (http://www.bits4bikes.dk/)

 

Ruteplanlægning: (www.Tourstart.org)

 

Information om Iron Butt/Jern Bag:

McTouringClubs Jern Bag: http://www.mctc.dk/?id=27806

Iron Butt Associasation: http://www.ironbutt.com/

Vestsiden af Gardasøen - Wow !!!!
En af de mange tuneller hvor vores motorcykler rigtig kan få lov til at synge ;-)
Bella Italia
1647 km ifølge gps, 1612Km ifølge triptælleren på begge vores motorcykler.
På trods af de knap 20 grader, var der ikke den store lyst til at hoppe i poolen, der ellers så indbydende ud (HotelSmeraldo)
Her er hvad vi kom efter ;-)
Så er diplomet fra Mc Touring Club ankommet og indrammet ;-)
Så er jeg også officiel medlem af Iron Butt Association -The World´s toughest Motorcycle Riders. Member No.55736 ;-) Yihaaaa
Iron Butt Team 2013 -The Movie

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Peter | Svar 14.05.2014 18.27

Skal man ansøge både ved MCTC og IBA, eller skal man bare indrappotere til MCTC, og så klarer de den videre indmeldelse i IBA?

Søren - motorcykeleventyr 14.05.2014 19.53

Det er 2 forskellige organisationer. IBA kræver lidt mere dokumentation end mctc. Det koster også lidt for at blive medlem af IBA, hvor det er gratis i McTc

kjelde | Svar 30.04.2013 19.21

Fedt drenge....sgu sejt

Morten K | Svar 30.04.2013 17.13

Får man ikke lyst til at bare blive dernede og nyde Italien når man først er kommet så langt? Det ville jeg få...

Søren 30.04.2013 17.32

Jo for dælan, men vejret var desværre regn og regn. I Østrig havde vi 25 grader, men alle de sjove pas er lukket indtil maj, og da vi nåede Tyskland, faldt temp

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 17:21

Har du modtaget min tilmelding's mail :)

...
15.12 | 13:16

Hej Søren vil også gerne deltage i Søgård

...
15.12 | 11:02

Hej Søren
Jeg vil gerne deltage i Søgård 2017

hilsen Gert Beldring

...
07.12 | 02:10

Fedt Kenn - Det må også ha været noget af et eventyr! Det er sådan en fantastisk oplevelse at se og opleve Marokko. Takker og bukker for roserne

...
Du kan lide denne side